Kurserne i Slægtsforskning

Undervisning ved Ulrich Alster Klug

Siden foråret 1995 har jeg undervist i slægtsforskning. Da jeg altid har haft mange hold, er det blevet til rigtigt mange hyggelige og spændende timer, hvor vi har forbydet os i granskningen af slægten og de problemer og udfordringer, som slægtsforskning byder på. Ikke to familier er helt ens, og det er vidunderligt, at der derfor hver sæson dukker nye aspekter i slægtsforskningen op - også for mig.

Kursernes indhold

Begynderholdene

Her er det alt det, man som ny slægtsforsker har brug for at vide, som gennemgås, f.eks.:

Hvad er en anetavle og hvordan bruges den?
Hvem er jeg i slægt med?
Hvordan holder man styr på de oplysninger, man allerede har - og hvad med alt det, vi efterhånden finder?
Kirkebøger og Folketællinger er de mest udbredte kilder at arbejde med, fordi de omfatter hele befolkning. Derfor gennemgåes de og arbejdet med dem grundigt.
Navneskikken, både hvad angår fornavne og efternavne (til- og slægtsnavne samt fadersnavne).
Skifteprotokoller og Lægdsruller er også vigtige kilder, f.eks. beretter de første ofte ganske nøje om formue og familieforhold, og de sidste oplyser om de værnepligtige mænds aftjenelse af deres værnepligt.
Desuden gennemgås arkiverne og brugen af dem, så deltagerne får mere ud af deres arkivbesøg.
Udlændinge i Danmark kan være et af de emner, vi tager op, hvis der er interesse for det på holdet.
Det er meningen, at deltagerne selv foretager arkivbesøg sideløbende med at kurset følges. - Dog henlægger vi som regel en undervisningsgang til hvert af arkiverne (Rigsarkivet og Landsarkivet, begge i København), så jeg kan hjælpe på 'åstedet'.

Fortsætterholdene

Der tager vi udgangspunkt i de problemer, som deltagerne er løbet ind i under deres forskning i egen slægt. Deltagerne opfordres til at aflevere en 'problembeskrivelse' eller 'diskussionsoplæg' til mig. Det kopieres og uddeles til hele holdet, som så diskuterer, hvordan man kan komme videre med forskningen. Jeg gennemgår i forlængelse heraf nye kilder og brugen af dem eller genopfrisker gammelt stof. Almindeligvis har de andre også udbytte af at høre om med-deltagernes problemer med at finde slægtningene.

De supplerende kilder, kan f.eks. være:

Øvrighedens Bevillinger 1803-1848. Disse bevillinger omfatter f.eks. bev. til uskiftet bo og skilsmisse.
adoptioner, skilsmisser,
kongelige bevillinger,
tinglysningsarkivalier,
domstolenes arkivalier (retssager).
Desuden har ejendomshistorie som regel stor interesse for slægtsforskere:
* Matriklerne af 1662, 1688 og 1844 (den nuværende),
* Hartkornsspecifikationerne (lister over al landbrugsjord i landet, 1778 og 1789ff).
* Skøde og Pantebøger samt realregistre (tinglæsningsarkivalier).
Og arkiverne og brugen af dem gør vi selvfølgelig også en del ud af, herunder DAISY og Danpa.

Læsning af Gotisk Skrift

På begge hold læser vi naturligvis masser af gotisk skrift. Dette er nødvendigt, fordi næsten alt håndskrevet fra før ca. 1900 er skrevet med denne skrift eller en blanding af gotisk skrift og latinsk skrift (den moderne skrift), hvad der kan være endnu sværere at læse, end den gotiske skrift.

Gotisk skrifttydning

Disse hold er særligt tilegnet studiet af den gotiske skrift eftersom denne skrift var den fremherskende indtil ca. 1870, så enhver arkivbruger får hurtigt brug for at kunne læse gotisk, hvis han vil kunne læse det, han finder på arkiverne.

Vi læser en rækker skriftprøver, det kan være eksempler fra kirkebøger, folketællinger, skifter, fogedrapporter (f.eks. selvmord), ansøgninger og kongelige bevillinger, beskikkelser, ja faktisk alt muligt forskelligt, som slægtsforskeren kan få brug for at kunne læse. Udover selve læsningen tolkes teksterne også, og vi sætter dem ind i den sammenhæng, hvori de er skabt.

Til de læste eksempler uddeles transskriptioner (oversættelser).

EDB-holdene

På holdene EDB og slægtsforskning undervises:

For det første i anvendelsen af slægtsprogrammer til registrering af de fundne oplysninger og mulighederne for udarbejdelse af slægtsbøger, altså præsentation af det nuværende eller endelige resultat af slægtsforskningen.

For det andet undervises i indsamling af oplysninger via Internettet, f.eks. brug af:
* databaser (f.eks. www.ddd.dda.dk, www.politietsregisterblade.dk, www.familysearch.org, www.rootsweb.org, www.gencircles.com),
* kildeindtastninger (f.eks. www.brejl.dk og www.ddd.dda.dk),
* scaninger af originaler (www.arkivalieronline.dk og www.ancestry.com) og
* billedbaser, f.eks. www.danskebilleder.dk, Den Nationale Billedbase på www.kb.dk).

Som undervisningsmateriale til disse kurser kan med fordel anskaffes hæftet Slægtsforskning på internet, som kan erhverves direkte hos forlaget Libris på www.lisbris.dk (søg på slægtsforskning eller på klug i søgefeltet øverst til højre på forsiden).

Noter til kurserne i Slægtsforskning

Til kurserne blev det hurtigt nødvendigt for mig at udarbejde et undervisningsmateriale. Det er blevet til et notesæt på i alt 314 sider. Dette kan erholdes via mit forlag, Forlaget Dannebrog. - Der til kommer de skriftprøver og 'oversættelser' til disse, som også udleveres løbende i forbindelse med undervisningen.

Underviser i slægtsforskning
 
Ulrich Alster Klug

e-mail: dannebrog@dk-yeoman.dk