Ejendomshistorie
Ulrich Alster Klug – 2017 – www.dannebrog.biz – ulrich@dannebrog.biz
Ulrichs sider med links og noter
Lægdsrullerne:
www.dannebrog.biz/lruller
Lægdsrullehæftet: http://www.dannebrog.biz/nyehaefter/nyehaefter.pdf
Skifter: www.dannebrog.biz/skifter
DAISY: www.dannebrog.biz/daisy
Ejendomshistorie
mv.: www.dannebrog.biz/godser og www.dannebrog.biz/ejendomme (det er den side,
du er på nu).
Noteoversigt:
www.dannebrog.biz/noteoversigt.html
Fremgangsmåden
Ejendomshistorie
er spændende, men man må altid fare med lempe og for det første ikke
nødvendigvis stole på det, man må finde i lokalhistorisk litteratur, ej heller
hvad et lokalarkiv måtte meddele en. Fejl forekommer under tiden, og det svarer
sig typisk bedre at gå frem efter det udgangspunkt, man har, end at hoppe rundt
i noget fremmed materiale eller noget usikkert.
De
arkivalier, du skal benytte, afhænger dels af sted og sted, dels af de
oplysninger, du allerede har.
Begynd med
de kilder, der kan søges efter ud fra det oplysninger, du har, og bevæg dig
frem og tilbage derfra.
Har man
oplysninger fra FKT 1845, så er det tinglysning eller brandforsikring, der skal
benyttes,
har man
oplysninger 1800-1845, så er det matrikelkortene på GST, der skal benyttes,
har man
oplysninger 1690-1800, så skal man begynde med skifter, tinglysning og
fæsteprotokoller (i godsarkiverne).
Har man
oplysninger omkring 1660-1690, så kan man bruge matriklen 1688, og 1662 og
1664.
Husk, at de
færreste gårde havde navne, der er så officielle, at de vil fremgå af alle
arkivalierne. Derfor må man gå systematisk frem.
Der findes
flere ejendomshistoriske kilder, men de findes ikke scannet på nettet.
Folketællingerne
På landet findes matrikelnummer almindeligvis først anført fra FKT 1901 og
spredt frem. De angivne numre før den tid kan ikke bruges til noget som helst,
det er blot fortløbende tællingsnumre i den pågældende FKT.
I købstæderne gælder det, at de først blev matrikuleret fra Statens side mellem
1868 og 1925. Indtil da findes blot fortløbende tællingsnumre eller også er det
brandforsikringsnummeret, der er angivet. Nogle købstæder havde dog i
forbindelse med udarbejdelse af realregistre tildelt matrikelnumre, der så
kunne bruges i FKT.
I købstæderne og på landet blev nr. 1 ved udstykning til nr. 1a og 1b. Derefter
brugte man først alle bogstaverne, derefter blev f.eks. nr. 1c til 1c og 1bc.
Så man kan kun se, at nr. 1bc kommer fra nr. 1, der er moderejendommen, men
ikke, hvordan delingen har været imellem.
I København blev der først matrikuleret i 1756. Ny matrikel – med nye numre –
i 1806. 1806matrillen gælder endnu.
I Kbhvn. anvendes kvarteret som ejerlav.
For de
udenbys kvarterer gælder det, at de blev matrikuleret sammen med
landdistrikterne, da der var marker. Ved udstykning blev der påsat nummeret et
bogstav, når denne matrikel blev udstykket, så et tal, så igen bogstav. På den
måde kan man følge hver matrikel helt nøje.
De i Kbhvn. indlemmede områder beholdt deres matrikelnumre, men nye
ejendomme fik blot første ledige nummer. Så nr. 3169 kan være udstykket fra nr.
1167.
Lokaliser et sted
Interaktivt
administrationshistorisk atlas: www.digdag.dk (virker vist nu også i IE).
Krabsens Stednavnedatabase: www.krabsen.dk.
OIS,
BBR-registeret www.ois.dk. – søg ud fra postadresse, kommune og
ejerlav og matr.nr. eller andet.
Find nemt
ejerlavene mv. www.korttilkirken.dk
Lovtekster www.h58.dk
Tinglysning
Søgning i
DAISY www.sa.dk/daisy/daisy_forside:
Indtil 1927:
AKS: indtil 1919: NN herred, NN birk eller NN byfoged,
eller Københavns Byret tinglysning.
fra 1919-1927: NN ret, tinglysning.
AKSe: realregister,
matrikelregister til
realregister,
navneregister til
realregister / navneregister til skøde- og pantebøger
skøde- og pantebøger.
Efter 1927:
AKS: NN ret, tinglysning.
AKSe: tingbog / tingbogsblade / udtagne
tingbogsblade (evt. findes realregisteret længere op end 1927),
skøde- og
servitutdokumenter,
ægtepagter.
På AO, https://www.sa.dk => Arkivalieronline
=> Find en ejendom:
Tingbøger
fra 1993. Disse går højst tilbage til 1927. Måske kortere, og for perioden
mellem 1927 og 1993 skal udtagne tingbogsblade eller realregistrene
benyttes via DAISY.
Matrikelkort
Matrikelkort og ejerlavsfortegnelser online
Matrikelkort på Internettet. Kort og MatrikelStyrelsens
(GST) matrikelkort er nu tilgængelige online på:
Matrikelkortene: http://hkpn.gst.dk => vælg Matrikelkort eller
Sognekort.
Sogneprotokollerne: http://hkpn.gst.dk => vælg Protokoller.
NB: De første matrikelkort på landet er fra et sted mellem 1803 og
1824. Kortet og sogneprotokollen passer årstalsmæssigt sammen, og ejer- og
brugernavne er fra tidspunktet for kortets optegning. Navnene er rettet i 1841,
da hartkornsspecifikationerne blev sendt ud til amtsstuerne. Disse
specifikationer fra 1841 oplyser ejer- og brugernavn fra kortet og
sogneprotokollen samt rettet navn fra 1841.
Matrikelkort på Internettet. Kort og MatrikelStyrelsens / Geodatastyrelsens
matrikelkort er nu tilgængelige online på:
http://gstkort.dk/spatialmap
* Ejerlavsfortegnelse: http://gst.dk/media/gst/2365338/Ejerlavsbetegnelse.xls -
ejerlavsfortegnelse med oplysning om kommune og region pr. 11.04.2008.
Åbner som excel-fil.
Historiske Matrikelkort fra København på Københavns Kommunes bibliotekers hjemmeside:
https://bibliotek.kk.dk/taksonomi/tags/historiske-kort
(forside: www.bibliotek.kk.dk - vælg
E-materialer og søg på historiske kort).
.
Matriklen
1688
AKS: Rentekammeret
AKse: Christian
5.s matrikel
https://www.sa.dk/daisy/arkivskaber_og_arkivserie_liste?a=rentekam+&b=christian+5.+matrikel&d=1&e=2016 , men de er ikke alle scannet)
* Markbøger samt eng-, skov- og
græstaksationer (http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=16522553)
* Matriklen af 1688, Modelbøger
* Matriklen af 1688, Matrikelbøger
Indgangen til numrene er:
AKSe: Arkivregistratur:
Matriklerne 1664 og 1688
https://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17076410#143939,23019888
Links til søgbar PDF hos DIS-Danmark:
http://dis-danmark.dk/bibliotek/900058.pdf
Side 111 begynder det alfabetiske register over alle tre typer
bøger. Kun Markbøgerne er scannet.
Opslag 95 findes Christian d. 5.s matrikel:
Matrikelsekstrakter og korrekturmatrikler 1685-1688 (ikke film, ikke
scannet).
Om
hartkornet og fastsættelsen af det:
https://da.wikipedia.org/wiki/Hartkorn
Hartkornsspecifikationerne
Der findes mange forskellige rundt omkring i arkiverne, men de
landsdækkende er:
AKS: Rentekammeret,
AKSe: Hartkornsspecifikationer
indsendt i h.t. rentekammerordre af 1778 20 okt. –
1778-1786.
Indgangen er stiftamt og derefter gods.
Dvs. man faktisk får en fuld jordebog for hvert gods. Selvejere mv. er nævnt på
separate lister.
og
AKS: Rentekammeret,
AKSe: Hartkornsspecifikationer
indsendt i h.t. rentekammerordre af juni-juli 1788. – 1788-1794.
Der er foreløbig scannet fra Thisted og Viborg amter.
Indgangen er geografien, dvs. amt og derefter herred og sogn og
by, så man by for by får samtlige beboere med stedets hartkorn og oplysning om
selveje eller godsets navn.
Vedrørende
fæsteejendomme
Find først det
rette gods ved hjælp af matrikelkortets sogneprotokol eller ved hjælp af
godsernes skifteprotokoller. Brug hjælpemidlerne på www.dannebrog.biz/godser eller www.dannebrog.biz/skifter.
De scannede
godsarkivalier ses på FamilySearch:
https://familysearch.org/search/collection/2015318
Vælg amt og
så gods. Pas på! Nogle godser havde også jord i andre amter, end det selve hovedgården lå i.
Brandforsikring
I København blev brandforsikring indført i 1728 efter branden samme år.
København er
specielt og ikke scannet.
I Købstæderne blev brandforsikring indført i 1761.
På landet blev brandforsikring indført i 1800.
Indtil 1872
findes materialet for landdistrikterne på det lokale Rigsarkiv, fra 1872 for de
private forsikringsselskabers vedkommende på Erhvervsarkivet (snart RA Viborg;
og der fjernlånes ikke).
Brandforsikringsarkivalier
indtil 1872 findes scannet på https://www4.sa.dk/content/dk/ao-forside/find_brandforsikringer.
Der findes
for:
Købstæderne
øst for Storebælt,
Københavns
forstæder (de udenbys kvarterer), findes under landsogne, Københavns Amt,
Københavns Forstæder.
Landsogne
øst og vest for Storebælt.
Der findes
intet fra Sønderjylland.
Se mere i
min note om brandforsikring: www.dannebrog.biz/ejendomme/Brandforsikring2015.pdf.
Andre kort
Historisk atlas: http://historiskatlas.dk/
Historiske kort på
GST: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet
Og det
uundværlige: www.maps.google.com.
Billeder og
lokalarkivernes avisudklip og arkivalier
Vort Sogns Historie:
http://www.vortsognshistorie.dk/
Opdateret 29.09.2017.